Læsø Asparges 2011

Produktion og levering af friske, grønne asparges.  

Produktionen foregår udelukkende på Læsø. 

Høsten 2011 kom på grund af sen frost i maj måned noget senere i gang end sædvanligt. Leveringen er nu i gang.

Levering til restauranter og private forbrugere på Læsø.

Ring for levering og dagspriser: 29604535

Eller send en mail: kirstenpihler@gmail.com 

 

Kort historie om Læsø Asparges:

 

Læsø Asparges er startet i 2005 som et pilotprojekt og er nu ved at komme frem til en egentlig produktion.

Jeg startede i 2005 med de første ca. 100 planter i pilotprojektet som forberedelse til en større produktion. Plantningen var en egentlig afprøvning af konditionerne for dyrkning af asparges på Læsø. I 2006 og 2007 har jeg eksperimenteret med Ph-værdi og naturlig gødning i form af kompost og udvasket tang. Det lille pilotprojekt gav rigtigt positive erfaringer med dyrkningen.

I 2008, 2009 og 2010 kunne pilotprojektet udvides og blev tilført en mindre mark med ca. 1200 planter. Og levering foregik direkte til Strandgården Badehotel og Restaurant Golfhotellet.

Det er ganske få planter der ikke overlevede den lange vinter 2005/2006. I foråret 2006 havde jeg udfordringer med snegle.

Vinteren 2006/2007 var forholdsvis mild, men temmelig våd.

Sommeren 2008 var største udfordring tørke, men grundig vanding gav planterne kraften tilbage. Det gav også en del ukrudt, som blev håndteret manuelt.

Jeg er ganske godt tilfreds med både pilotprojektets kondition og særligt med de to plantninger fra 2007 og 2008.

En idé med at plante et læbælte af hassel til egenproduktion af friske hasselnødder var en rigtig god idé, men forsommeren i 2007 med meget fint solskin og slet ingen regn var fatal for planterne. Ganske få overlevede. De står nu noget spredt og kan ikke betegnes som et læbælte. Til efteråret 2011 er planen at genplante efter den oprindelige tanke. 

 

Høst i 2009, 2010 var tilfredsstillende og planterne har udviklet sig rigtigt godt. I foråret 2010 blev der også sat en enkelt række Violetta, som også ser ud til at kunne klare sig.

Begge vintre 2009/2010 og 2010/2011 var lange, meget kolde og med store mængder af sne. Planterne har på ingen måde taget skade og trives fint. Selvom den allerførste høst må udsættes, da nogle skud får frostskader.

Sidste nyt:

I foråret 2011 har jeg plantet 18.000 1 års planter Prima Verde. Det fylder noget mere end planlagt. Planterne er allerede godt i gang og det ser ud som om alle kommer.

 

Her er pløjningen af furer til nedlægning af planterne i gang.

Planterne på pallen ved begyndelsen af plantningen den 9. april 2011.

 

Et snit over marken med maskinplantede rækker forrest. Der er i alt plantet 42 rækker heraf de 30 manuelt nedlagt.

De første 3 rækker. Der kan næsten ses de første spirer.

Sådan skal det se ud!

Billedet er taget ca.14. dage efter nedlægningen af planterne. Der udestår nu et arbejde med at få dækket yderligere over planterne og få jævnet mellem rækkerne.

 

Plantningen er godt i gang, og beholdningen skrumper ind.

 

 

Pilotprojektets aspargesmark i januar 2011

 

Billeder fra pilotprojektet 2007-2009

De første spirer på plantningen fra 2007. Billedet taget pinse 2008

Bed, klargjort til yderligere plantning, pinse 2008.

Samme bed, sommeren 2008

Inden sommeren 2008 for alvor fik fat.

 

Nydeligt bed der er lige luget, august 2008

Den allerførste pilotmark i maj måned 2009

Strandgårdens kokke på besigtelse sommeren 2009

 

En lille vogn til promotion 2010

 

Planten Asparges:

 

Almindelig asparges

?

Videnskabelig klassifikation

Rige:

Plantae (Planter)

Divison:

Magnoliophyta (Dækfrøede planter)

Klasse:

Liliopsida (Enkimbladede)

Orden:

Asparagales (Asparges-ordenen)

Familie:

Asparagaceae (Asparges-familien)

Slægt:

Asparagus (Asparges)

Art:

Asparagus officinalis

 

 

 

Videnskabeligt artsnavn

Asparagus officinalis
L.

 

Asparges (Asparagus officinalis) er en staude med en busket vækst. Skuddene er oprette eller overhængende, glatte og tæt forgrenede. Bladene er hindeagtige og skælformede, men de knippestillede og nåleagtige sideskud træder i stedet for egentlige blade. Småskuddene er lysegrønne på alle sider. Blomstringen sker i juni-juli, hvor man finder de stilkede og hængende blomster ved grenvinklerne. De enkelte blomster kan være tvekønnede eller enkønnede. Hanblomster er en smule større end hunblomster. Begge slags er 6-tallige med gulgrønne blosterblade. Bærrene er lakrøde.

Ikke-synlige træk

Rodnettet består af vandrette jordstængler, som bærer de trævlede rødder og de oprette skud. Underjordiske skud er blege eller svagt violette med tydelige, skælformede blade.

Højde x bredde

1,00 x 0,60 m (100 x 60 m/år).

Hjemsted

Indikatorværdier for Almindelig Asparges

L = 6

T = 6

K = 7

F = 3

R = x

N = 4

Arten hører oprindelig hjemme i varme og tempererede egne i Sydeuropa, Lilleasien og Nordafrika, hvor den foretrækker flodbredderne. Arten er forvildet og naturaliseret langs kysterne i det østlige Danmark. Arten er vildtvoksende langs udtørrede flodløb i det nordlige Grækenland.

Anvendelse

Almindelig Asparges, eller ofte bare: Asparges, er navnet på en grøntsag, og det sigter vanligvis til de unge skud af planten. Den har været brugt i madlavning i umindelige tider. Man finder en opskrift for tilberedelse af asparges allerede i den ældste kogebog som er bevaret, nemlig Apicius' De re coquinaria, (200-tallet e.Kr.), bog III.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

 

Lidt af sommerens høst fra pilotprojektet, pinse 2008

 

Opskrift:

Filoruller med skinke og grønne asparges

Det anbefales at bruge Juul og Søns slow-food skinke

www.juuls-gaardbutik.dk

  • 400 gr. friske grønne økologiske asparges
  • 4 plader optøet filodej
  • 20 gr. smeltet smør med Læsø sydesalt
  • 8 skiver skinke fra Juul og søn
  • 50 gr. pinjekerner
  • 100 gr. ost til gratinering
  • 1/2 tsk. sydesalt
  • Pynt: Rucolasalat
  • Balsamicoeddike

Rens asparges og knæk evt. de yderste ender af

Del hver filoplade i 2 firkanter ca 20 x 30 cm. Læg et fugtigt klæde over. Tag et stykke dej og pensl med smør og fold det en gang til ca 10 x 30. Læg skinken, pinjekerner, ost og asparges på dejen i den ene ende og drys med salt. Rul dejen sammen til ruller og læg dem med sammenføjningen nedad på et stykke bagepapir. Bag rullerne ved ca. 200 gr. i 15-18 minutter. Dejen skal være gylden. Pynt med rucula ved serveringen og server balsamico til.

 

Forårslam på en anden mark.

Meget sød hare, et meget venligt dyr, der kræver en del hønsenet for at forblive populær.

 

 

Vi du vide mere om Læsø Asparges, så send en mail: kirstenpihler@gmail.com